Steffen Stenbak Christiansen – Maskinmesteren der kæmper for kommunes lokalsamfund

Mit navn er Steffen Stenbak Christiansen. Jeg er 33 år, gift og har 3 børn. Jeg bor her i kommunen, jeg arbejder her, jeg engagerer mig her – og nu vil jeg også tage del i at forme den politiske retning for det sted, vi alle kalder hjem.
Jeg stiller op til kommunalvalget for Venstre, fordi jeg tror på, at Frederikshavn
Kommune kan mere. Jeg tror på, at vi sammen kan skabe en stærkere, friere og mere ansvarlig kommune – for vores familier, vores virksomheder og vores
foreninger.
Mit udgangspunkt er simpelt – men det forpligter: Dem, der kan, de skal.
Det betyder, at har man evnerne, så har man også pligten til at bidrage. Ikke bare til sin egen hverdag, men til fællesskabet. Det gælder mig – og det gælder os alle. For det er i fællesskabet, vi løfter hinanden. Og vi har brug for flere, der tager ansvar, ikke færre.
Jeg vil arbejde for en kommune, hvor det kan betale sig at gøre en indsats. Hvor det er trygt at blive gammel, men også hvor det er muligt at starte nyt. Hvor
erhvervslivet ikke mødes med modstand, men med opbakning. Hvor der er respekt for de ressourcer, vi har – og for de mennesker, der hver dag får tingene til at fungere.
Vi skal have en kommune, hvor børn og unge får de bedste muligheder – uanset
hvor de bor. Hvor vi tør sætte ambitioner for folkeskolen, fritidslivet og unges
fremtid. Det kræver investeringer – men også ansvarlighed. Det handler ikke kun
om penge - det handler om prioriteringer.
Og så skal vi være bedre til at tage os af dem, der ikke kan selv. Vores sociale
ansvar er en æressag. Men vi skal også stille krav – for med frihed følger ansvar. Det er kernen i Venstres politik, og det er kernen i min egen motivation for at stille op.
Jeg tror på, at vi kan gøre Frederikshavn Kommune til et endnu bedre sted at leve, arbejde og drømme – men det kræver, at vi er flere, der tager ansvar. Jeg er klar til at tage min del. Og jeg håber, at du vil give mig muligheden for at tage det ansvar på dine vegne.
Stiller op: Kommunalt
Kommune: Frederikshavn
Uddannelse: Maskinmester
Arbejde/stilling: Projektchef
Kontakt:
E-mail: steffen@lconline.dk
Telefon: 23639253
Udgivede artikler:
Steffen Stenbak Christiansen: Vi skal tage ansvar for hele kommunen – også oplandsbyerne - Udgivet i 20 medier






Accepter kun nødvendige cookies